På stroppetur til Nordjylland
Skrevet af kallehaugerne | 23. juli 2010 5:30. | Kategori: Nyheder, Nyhedsbrev August 2010, Turforslag/turbeskrivelser | 2 kommentarer
Vi er en familie, der har geocachet siden 2007.
Tobias, der lige har været på Brejning Efterskole med mange friluftsaktiviteter, og jeg havde fået lyst til at prøve kræfter med nogle af de terrænmæssigt mere krævende caches. I forbindelse med event 81 i Aalborg var der kommet en del af disse og vi planlagde en tur med nogle udfordringer. Onsdag d. 7. juli lastede vi bilen med to havkajakker som vi havde lånt i vores klub. Vi kørte hjemmefra Mellerup klokken 10 og satte kursen mod Hadsund. Jeg havde set, der var en nyligt frigivet cache: GC2B5H9 Looking for the Lion II, som efter 2 dage endnu ikke var blevet logget. Almindeligvis er vi ikke de store FFC-jægere, men nu ville vi da lige give det en chance. Da der ikke var et parkeringskoordinat kom vi til at holde temmelig uheldigt med efterfølgende gåtur på ca. 1½ kilometer hver vej. (På vej videre kom vi forbi et skilt der viste vej til fugletårnet) Det sidste stykke gennem temmelig tæt skov med en del brændenælder. Men selvom han var i korte bukser, nægtede Tobias at vende om, for vi var tæt på målet: det store flotte rovfugle tårn. Det var med stor spænding, vi fiskede cachen frem og lukkede den op! Og heldigvis fandt vi et funklende nyt FFC! Kun vores 7. af slagsen, men så er glæden så meget desto større. Da vi var tilbage ved bilen belønnede vi os selv med en iskold cola og fortsatte mod Nørre Sundby hvor vi skulle starte på kajakcacherne.
Vi havde udvalgt serien: Lindholm Å kajakcaches. (GC28ZYE, GC233WY, GC29GMA, GC290BQ) Ganske vidst kunne vi af de andre logs se, at det var muligt at tage dem delvist til fods og med waders, men vi valgte at være tro mod titlen på Elverhøjs serie. Efter vi havde læsset kajakkerne ned på broen spiste vi en hurtig frokost og startede. Turens første cache var kun knapt 50 meter fra start. Vi ledte meget, meget længe under broen. Vi fandt hurtigt ud af, at det var mest praktisk at stige ud og vade lidt frem og tilbage. Bunden af åen her var meget mudret og blød og faktisk temmelig ulækker. Vi sendte en kærlig tanke til vores kajaksko af neopren! Efter ca. 3 kvarter måtte vi give op. Det var svært at få et præcist signal, og vi var ivrige efter at komme ud at sejle.

De næste tre caches fandt vi helt uden problemer. De var gemt på en fin måde og det var sjovt at tage en cache fra vandsiden. Vi havde en meget dejlig tur på åen. Det er noget helt andet end Randers Fjord. Jeg har sejlet en del på Gudenåen også, men naturen her er helt anderledes. Undervejs kom vi forbi hyggelige små kolonihaver og huse, hunde der kom ned til å bredden for at hilse på eller skælde ud! solbrune lystfiskere der hyggede sig med en kold øl og en jolle med tøffende påhængsmotor. Ind imellem kom et lavtgående fly henover vores hoveder. Aalborg lufthavn er tæt på her! Turen tilbage gik også fint. Vi havde en let modvind og ganske lidt strøm, men ikke noget der krævede de store kræfter. Vi kan varmt anbefale denne tur. Hvis man har mulighed for at låne en kano eller kajak vil man få en sjælden oplevelse som cacher.
Efter vi havde læsset kajakkerne på bilen, fået tørt tøj på og en hurtig ostemad, fortsatte vi sydover. Vi skulle prøve nogle klatrecaches. Forinden ville vi dog lige logge GC24347 confluence 57° N 10° E. Rent naturmæssigt var den ikke specielt interessant, men den supplerende historie om længde og breddegrader var god at få med og det er en fin ide at lave en cache her. Vi kørte videre mod ”hunden i det høje” 1 og 2. Tobias har klatret på væg i ca. fire år og tog et træklatringskursus på efterskolen. Vi havde netop været ude at investere i grej til træklatring, så vi fremover også har mulighed for at gå efter denne type caches. Nu skulle grejet prøves! Vi fandt hurtigt ”ground zero” ved GC29G98 Hunden i det høje #1 og gik i gang med at spejde efter cachen. Det er noget helt andet når man pludselig skal lede i 3 dimensioner! Sådan en micro syner ikke af meget på afstand, og der er mange steder, den kan være. Tobias valgte at klatre op i et egetræ med gode grene for at se, om den var der. Oppe fra træet fik han øje på cachen i et nabotræ. Nu var den pludselig tydelig og let at få øje på. Efter at have fastgjort et klatrereb kravlede han op og kunne logge cachen. Imens stod jeg og kiggede op og fik blade og drys i hovedet. På et tidspunkt knækkede også en stor gren af, og det fik mig til at tænke på, at vi havde glemt en hjelm!

Efter succesen med denne første klatrecache fortsatte vi mod GC29GBE Hunden i det høje #2. Her spejdede vi, til vi fik ondt i nakken! Tobias var flere gange oppe for lede og jeg brugte desuden en lille kikkert. Til sidst var vi lige ved at give op, men valgte at ringe til JakobB, som jeg vidste lige havde logget den. Han kunne lynhurtigt give os et brugbart hint. Vi havde været tættere på end vi anede, men cachen kunne ikke ses fra jorden! Tobias klatrede op, mens jeg sikrede ham fra jorden. Det kan godt lade sig gøre, at logge cachen uden udstyr, men det er ikke helt ufarligt! Og man skal i hvert fald ikke lide af højdeskræk!
se en video af Tobias der klatrer her
Efter denne cache var klokken blevet næsten 22.00 og vi var godt sultne! Så vi satte kursen efter et pizzeria. Men det skulle vise sig at blive endnu sværere at finde end en nano i en skovbund! Det eneste vi fandt, var et lukket et af slagsen! Så vi måtte ty til den sædvanlige hurtige løsning og sigtede mod McDonalds på E45! Klokken 22.45 satte vi tænderne i en stor burger og kunne glæde os over en rigtig hård, sjov og udfordrende cachedag, mens vi forsøgte at fortrænge det faktum, at vi lige manglede de sidste 60 kilometer hjem samt at rengøre kajakkerne inden vi kunne ramme vores hovedpuder!
Synes i er vildt seje!! Håber også det er sådan nogle mor-barn-oplevelser jeg får med mine unger som teenagere, i stedet for det man ellers hører om mugne teenagere der kun er hjemme for at spise, sove og skændes.
Jamen vi har dem skam også i den mere stridbare udgave i familien…..i øvrigt er hans lyst til friluftsliv på ingen måde kommet af sig selv. Jeg og hans far er begge gamle spejdere og han er blevet indoktrineret på det “groveste”. Vi har altid støttet hans lyst til spejderliv og udeaktiviteter og blidt skubbet ham i den retning i de perioder hvor han var mindre motiveret. Nu er han så nået den alder hvor han kan købes med “sponsorater” i form af diverse grej og friluftsudstyr. Men: du har ret! Det er de skønneste oplevelser man har sammen på denne måde og i dag er han 100% fuldblods spejdernørd og skal aldrig motiveres af os.