De vilde dyr !
Skrevet af zilveruno | 4. november 2010 13:28. | Kategori: Geocaching | 1 kommentar »Jeg var taget en tur til Plantagen ved Tornby for at finde nogle cache´s, der var en masse inden for et forholdsvis lille område, cache´s gemt af fravid, hvis jeg ikke husker meget fejl.
Min plan var at finde 3-4 stk. den lørdag aften.
Det blev til 3,
Det havde været en fin tur indtil nu, jeg var ved at logge “En micro i Skoven” klokken var blevet 21.18 ifølge min logbog, så mørket var ved at sænke sig, så det var på tide at begynde at vende næsen hjem ad, jeg skulle dog lige genplacere cachen, mens jeg var ved det hørte jeg et underlig skrig,
jeg kiggede mig omkring, men der var ikke noget at se, nå det var nok bare en fugl,
der blev lige kigget en sidste gang på cachen, jo, den var placeret samme sted som jeg havde taget den, så den var klar til den næste geocacher.
Tusmørket sænkede sig, og jeg begav mig på vej, og der var det underlige skrig igen,
nu noget tættere på end sidste gang jeg hørte det, men jeg forsatte min rute for at finde ud til en rigtig sti igen.
Skriget kom endnu en gang, og nu var det tæt på, jeg stoppede op, kiggede ind i skoven i den retning lyden var kommet fra, men jeg kunne ikke se noget så jeg forsatte min gang,
og lige som jeg havde gjort det, kunne jeg høre en bulder og trommen der gav genlyd i den “dal” jeg nu en gang var kommet ned i, og så lige med et, kun en til to meter foran mig,
kom der et skrigende rådyr ud af skoven i høj fart, efterfulgt af et mere, de nåede begge to at kigge på mig, og jeg på dem, inden de forsatte deres vilde tur gennem skoven.
Jeg stod lige lidt, skulle lige komme mig over forskrækkelsen, og tjekke der ikke var noget som var blevet fyldt med noget der ikke var hensigstmæssig, og så var det ellers videre for at komme tilbage til bilen og hjem.Når man er ude i skoven skal man være forberedt på mange ting, og dyerene er altså ikke så bange for os mennesker, som jeg husker de var da jeg var barn, hvor de aldrig var til at komme i nærheden af.
I mit arbejde ser jeg mange hjorte af forskellige slags, ofte er det dog rådyr og sikahjorte, har også haft nærkontakt med kronvildt, det er dårligt de gider flytte sig når man kommer kørende med toget, så jeg ser dem som ofte nok, men oplevelsen er altså væsentlig stærkere når man står ansigt til ansigt med dem.
Hele min tur den lørdag august aften kan ses her
det er altid rart man kan huske nogle af sine ture for noget og en forskrækkelse af de store det er noget der sent glemmes
keep on
jens ole