Jeg havde haft en vagt på jobbet som betød at jeg faktisk kun skulle arbejde i ca. 2½-3 timer,
men overenskomsten siger jeg skal have løn for 6 timer, ok, der skal jo så lige tilføjes 2 timer til transport, men det giver så stadig 1-1½ time i overskud, så jeg kunne lige så godt prøve en natcache.

Der blev valgt en af pylles, lygten og GPS´en var klar med friske batterier, så af sted gik det, ud at parkere så tæt på start stedet som jeg nu kunne komme, jeg fik hurtig fundet frem til start stedet, lyste rundt, og der var den første Røde refleks, det går jo bare rigtig godt tænkte jeg, nu har jeg godt nok hørt at det med at tænke skal jeg holde mig fra, det ender bare galt, meeen nu skal man ikke tro på alt hvad man høre, fremme ved den første røde refleks, og så begynde at lyse rundt, LYSER RUNDT, lyser mere rundt, går lidt rundt mens jeg lyser rundt, efter 10-15 min kan jeg lige så godt melde ud at pylle slet ikke var at finde med ene eneste positiv tanke fra min side af, jeg havde nu gået så meget rundt at jeg var kommet ca. 50 m væk fra start koordinatet, så mig tilbage igen, der blev lyst noget mere, men om jeg kunne finde nogen refleks, nå, det var der så ikke noget at gøre ved, jeg var blevet noget negativ, så jeg valgte at gå tilbage til bilen, og ville så forsøge mig med et alm. caches, så jeg kiggede lidt på GPS´en, og kørte til stedet hvor træf på toppen bliver afholdt, for der var en Micro jeg havde fået et hint om hvor var, efter jeg havde jagtet den forgæves for længe siden, og den blev også hurtig logget, og det fik mit humør til at stige en smule.

Hurtig blev der logget en som lå et stykke der fra, uha nu gik det jo rigtig godt, den næste jeg så ville finde er den der hedder Naturlegepladsen, endnu en af pylles, hen til legepladsen gik det, jeg lavede min egen sti, det var jo meget mørkt, så jeg kunne ikke se om der var en sti et sted, jeg kom ind på denne totalt mørklagte plads, den retning der, lig frem, 50m, op ad en skråning ingen forhindringer, tjekkede lige de sidste logninger, der skulle være blevet afleveret en TB den 28. februar, så den skulle være til at finde, men nej, der ville ikke lige vise sig, ok det var mørkt, ingen måne til at give noget lys, kun min lygte, så efter noget tid med at lede opgav jeg.

Ikke nogen sur mine over det, så det var retur til bilen, men først skulle jeg ned ad en sneklædt skråning, jeg har tidligere haft held med små hurtige skridt, dette virkede også denne gang, god fart “BANG”, og så lå jeg der, fik lige tjekket og det gjorde unødig ondt nogen steder, venstre skulder var godt nok øm, lygten lå lidt væk, den lyste som den aldrig havde lyst før, GPS´en, hvor var den, nå, den hang i snoren rundt om hånd ledet, og den virkede også fint, men hvad var det lige der var sket,

dælme om ikke nogen havde bygget en hytte lige der hvor jeg skulle lave min nat riverdance, for den da også, jeg skyndte mig hurtig videre, set nu denne bjælkehytte havde taget skade, så var der ikke nogen der skulle kunne fortælle at det var mig, der farede rundt i skoven midt om natten som en fuld skovtrold,.

Jeg kom tilbage til bilen, for den da også hvor skulderen begyndte at gøre ondt, og min venstre overlæbe var da vist begyndt at hæve en smule, så jeg havde altså også været ved at kysse den skod hytte, det må jeg sige, den er en virkelig dårlig kysser, jeg fik fanget en håndfuld sne uden for bilen, til at holde på min læbe, det kunne nok begrænse hævningen en smule, det kan jeg se nu at det også er lykkedes meget godt, fint nok, så opdager konen nok ikke jeg igen har opført mig en smule sært.

På nuværende tidspunkt var jeg egentlig klar til at køre hjem, så jeg startede bilen, og begyndte at køre hjem ad, hurtig blev jeg dog enig med mig selv om, jeg nok lige kunne prøve at finde et par stykker mere.

Gyvel 10 og 11, så ud til at være tæt på hovedvejen, parkere bilen, og ud i det mørke element igen, Gyvel 11 var tættest på, det gik rigtig fint, skulle bare lige op ad den lille bakke der, så var den sikkert fundet, ja godav do, når iveren tager over, glemmer man at gøre tingene ordentlig, når man går flytte man sin vægt frem ad, og skynder sig så at sætte det ben frem hvis tur det nu er, så man ikke vælter omkuld, det er helt naturlig for de fleste af os, sådan er det også for mig, eller sådan burde det også have været på nuværende tidspunkt for mig, men tingene er ikke altid som de burde være.

Jeg lå med ansigtet ufatteligt tæt på skovbunden, afstanden kan faktisk oplyses meget nøjagtig, den svare til breden af en Dakota 20, for det var lige nøjagtig lykkedes for mig at forsøge at tage fra med den hånd jeg havde GPS´en i, og det var så snilt tilpasset at Dakotaen var placeret mod min i forvejen let hævede overlæbe og så ned mod skovbunden, utrolig hvad sådan en Dakota kan holde til, den er rigtig godt bygget, det kan man så ikke sige om min overlæbe, hvis jeg skal drage nogle paralleller, så jeg tror jeg faktisk min overlæbe ligner Anni Fønsbys overlæbe, forskellen er bare at min bliver pæn igen(håber jeg), grunden til mit fald skyldes en gren placeret i en højde, der nu har givet mig et helt andet og tæt forhold til min GPS, jeg mener hvor mange af jer render rundet midt om natten og kysser jeres GPS.

Gyvel 11 blev logget, Gyvel 10 opgav jeg, jeg fandt vej tilbage til bilen, på vej hjem fik jeg logget en enkelt cache mere, uden nogen problemer, og turen gik videre hjem, det var jo ved at blive lyst, og hvem gider geocache når der er lyst ?, jeg mener tænk lige på alle de ting jeg har oplevet ved at geocache når det er mørkt.

Nå jeg, fik jeg fortalt at det var en mørk og storfuld nat.

Pas på jer selv når i geocacher, og skrive lige en hilsen når du har læst min historie, uanset om du mener den har været god eller dårlig. Det er altid dejligt bare at vide nogen har læst det man har skrevet.